Skive Tennisklub

Engvej 21
7800 Skive

Vedtægter Skive Tennis Klub
(PR. APRIL 2018)

 

§1: Klubbens navn er Skive Tennis Klub med hjemsted i Skive.
Klubben er stiftet den 25. februar 1944.
Klubbens anlæg, baner og klubhus er beliggende ved Engvej i Skive.

§2: Klubbens formål er at skabe de bedste muligheder for udøvelse af tennis-spillet og mulighed for dygtiggørelse for alle, uanset alder og færdigheder samt at styrke sammenholdet blandt medlemmerne.

§3: Klubben er medlem af DTF og JTU og undergivet disses love og bestemmelser.

§4: Klubben optager normalt enhver, der søger optagelse. Generalforsamlingen kan dog vedtage maksimumsgrænser for medlemstallet. Ved en eventuelt be-grænsning vil borgere fra Skive Kommune gå forud for borgere fra andre kom-muner, og medlemmer fra det foregående år vil have fortrinsret, forudsat kontin-gent er indbetalt rettidigt.
Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nægte optagelse af et medlem. Den, hvis optag-else er nægtet, kan kræve sagen forelagt på førstkommende generalforsamling, der så træffer endelig afgørelse.

§5: Kontingent fastsættes for et år ad gangen på klubbens ordinære generalfor-samling og opkræves forud. Bestyrelsen kan fastsætte forfaldsterminer. Kon-tingent/medlemskab gælder for 1 år/en sæson, fra 15. april til 14. april det efterfølgende år. Kontingent opkræves hvert år forud for sæsonstart. Betales kontingentet herefter ikke rettidigt (BETALINGSFRIST ANGIVES I KLUBBLADET), betragtes man som udmeldt af klubben.
Medlemskab er først opnået, når kontingent er betalt. Kvitteringen er medlems-bevis og giver klubrettigheder og pligter. Indmeldelse i løbet af et regnskabs-året/en sæson giver normalt ikke ret til reduceret kontingent. På baggrund af en skriftlig ansøgning herom kan bestyrelsen i særlige tilfælde fastsætte et redu-ceret kontingent.
Bestyrelsen kan fritages for kontingent.

§6: Udelukkelse og eksklusion Bestyrelsen fastsætter klubbens ordens- og bane-tegningsregler. Overtrædelse af klubbens vedtægter og andre regler kan medføre karantæne/udelukkelse for kortere eller længere tid og eventuel eksklusion.

§7: Ordinær generalforsamling Generalforsamlingen er klubbens øverste myn-dighed. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts/april måned og indkaldes, med angivelse af dagsorden, med mindst 3 ugers varsel, enten ved skriftlig meddelelse til hvert medlem, i klubbladet eller i Skive Folkeblad.
Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingen til vedtagelse, skal være besty-relsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling er:
1. Valg af dirigent
2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
(SAMT FORSLAG TIL AKTIVITETER OG INVESTERINGER FOR DET KOMMENDE ÅR)
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab
4. Behandling af indkomne forslag
5. Fastsættelse af kontingent
6. Forelæggelse samt godkendelse af budget for det kommende år
7. Valg af formand (lige år) og kasserer (ulige år)
8. Valg af øvrige bestyrelse
9. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
11. Eventuelt


Generalforsamlingens ledelse Generalforsamlingen vælger en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen, til at lede mødet/drøftelserne. Generalfor-samlingens beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal, jf. dog § 6, 14 og 15. Stemmeret udøves ved personligt fremmøde. Dirigenten bestemmer afstem-ningsmåden, dog skal, på begæring fra stemmeberettiget medlem, afstemning og valg foregå skriftligt, ligesom alle afstemninger om eksklusion skal foregå skrift-ligt. Der tages referat af generalforsamlingens beslutninger, herunder en kortfat-tet redegørelse for hovedpunkterne i evt. drøftelser/forhandlinger. Referatet underskrives af bestyrelsen og dirigenten.

§9: Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrel-sen og skal indkaldes, når mindst 20 stemmeberettigede medlemmer skriftligt stiller motiveret krav herom til bestyrelsen. I sidstnævnte tilfælde skal general-forsamlingen afholdes senest 1 måned efter, at begæring er fremsat over for be-styrelsen, og indvarslingen skal ske på samme måde som ved ordinær generalforsamling.

§10: Bestyrelse, udvalg og valg Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter foreningen i henhold til lovene.
Bestyrelsen består af: Formand, kasserer og yderligere 5 medlemmer. Bestyrelsen vælges for en periode af 2 år. I de lige år er formanden og yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. I de ulige år er kassereren og yderligere 2 bestyrelsesmedlemmer på valg.
Bestyrelsen konstituerer sig på det første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg, som har et bestyrelsesmedlem som for-mand.
Bestyrelsen udarbejder ud fra klubbens målsætning, arbejdsbeskrivelser samt målsætninger, for de enkelte udvalg.
De enkelte udvalg kan udvides med underliggende ad-hocudvalg, som refererer til udvalgsformanden eller til bestyrelsen.

§11: Tegningsret Forretningsorden. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af dens
medlemmer, heriblandt formanden, er til stede. Af bestyrelsens møder, herunder
forhandlinger og trufne beslutninger, tages referat.
Tegningsret Klubben tegnes af formanden. Ved økonomiske dispositioner
kræves dog underskrift af såvel formanden som kassereren. I alle sager, der
angår køb, salg eller pantsætning af fast ejendom eller større investeringer, herunder
spørgsmål af anlægsmæssig karakter, skal den samlede bestyrelse med
underskrift godkende, ligesom generalforsamlingens godkendelse skal foreligge.
Hæftelse Klubbens bestyrelse og medlemmer hæfter ikke personligt for indgåede
forpligtelser, for hvilke klubben alene hæfter med den respektive formue.

 

§12: Klubbens regnskabsår er fra 1. januar og til 31. december (kalenderåret).
Driftsregnskab og status samt budget for det kommende år, skal forelægges den
ordinære generalforsamling til godkendelse, og regnskabet skal være forsynet
med bestyrelsens underskrift samt revisorernes påtegning. Driftsregnskab, status
og budget bekendtgøres for foreningens medlemmer senest 8 dage før generalforsamlingens
afholdelse.

§13: Revision På den ordinære generalforsamling vælges, for et år ad gangen, 2
revisorer og en revisor suppleant. Revisorerne skal i 1. kvartal gennemgå det
samlede regnskab og påse, at beholdningerne er til stede. Driftsregnskab og
status forsynes med en påtegning. Revisorerne har til enhver tid adgang til at
efterse regnskab og beholdninger.

§14: Vedtægtsændringer Ændringer i vedtægterne kan ske på enhver generalforsamling,
når mindst 2/3 af de afgivne stemmer er for forslaget.

§15: Klubbens opløsning Opløsning af foreningen kan kun finde sted efter forslag
af bestyrelsen. Forslaget skal dernæst vedtages på en generalforsamling af
mindst 2/3 af foreningens medlemmer. Hvis 2/3 af foreningens medlemmer ikke
er til stede, indkaldes til en ny generalforsamling, som da er beslutningsdygtig
uanset antal fremmødte. Opløsningen må her ske med 2/3 majoritet. Klubbens
eventuelle formue skal, efter generalforsamlingens beslutning, anvendes til almennyttige
idrætslige eller kulturelle formål for borgere i Skive Kommune i henhold
til gældende lovgivning.

Vedtægtsændringer:
1. Ændring af § 1, vedtaget af generalforsamlingen den 19. april 1995.
2. Ændring af § 3, 4, 5, 6, 7 og 10, vedtaget af generalforsamlingen den 7. april 1998.
3. Ændring af § 1 og 15, vedtaget af generalforsamlingen den 10. april 2001.
4. Ændring af § 7, vedtaget af generalforsamlingen den 16. april 2002.
5. Ændring af § 10, vedtaget af generalforsamlingen den 4. september 2007.
6. Ændring af § 5 og 10, vedtaget af generalforsamlingen den 13. april 2010.
7. Ændring af § 6, 11, 12 og 13, vedtaget af generalforsamling den 12. april 2011.
8. Ændring af § 10, vedtaget af generalforsamling den 10. april 2012
9. Ændring af § 10, vedtaget af generalforsamlingen 06. april 2016
10. Ændring af § 10, vedtaget af generalforsamlingen 03. april 2017

11. Ændring af § 10, vedtaget af generalforsamlingen 10. april 2018.
Skive Tennis Klub | Engvej 21 | 7800 Skive |