Agnes og Flemming to nyuddannede turneringsledere og -referees
Som en turneringsaktiv klub har Skive TK ofte brug for uddannede turneringsledere på individuelle - såvel som hold-turneringerne. I nogle holdturneringer skal der være en uddannet og dermed godkendt referee til at sikre, at alt går efter reglerne, specielt med de mange forskellige reglementer og krav. Og hvis der spilles uden banedommere stiller det yderligere krav til korrekt og fair afvikling.
Agnes og Flemming bød sig til, da DTF afviklede et langt et-dags-kursus i Silkeborg. Og ikke nok med at de deltog, de bestod også de medfølgende prøver og eksaminer. Til lykke til Agnes og Flemming, og ikke mindst vores klub. Vi har nu et par veluddannede turneringsledere og referees at støtte os på i vores mange kommende turneringer.
Skulle du gå med ønske om også at få uddannelsen, så meld dig til Asbjørn.