Boldmaskinen kan blive din nye træningsmakker. Du skal certificeres til brugen.

24. februar 2024 14:06 , af Asbjørn Nordam

Vil du træne med boldmaskinen? De, der var på Franks seneste kursus, har flittigt benyttet maskinen, siden de blev certificeret.

Bestyrelsen har besluttet, at boldmaskinen kan stilles til rådighed for medlemmerne foreløbig i resterende del af indesæsonen. Der er få betingelser: du er medlem, du kan betjene maskinen, du booker og bruger den i din egen tid, betaler 50,-/gang, der går til nye bolde og vedligehold. For at sikre korrekt brug og give tips til træningsøvelser har træner FRANK stillet sig til rådighed for at certificere de medlemmer, der i fremtiden ønsker at gøre brug af tilbuddet. Demonstrationen/certificeringen er søndag den 10. marts i hallen i een evt. to omgange. Der kan være max 6 deltagere pr hold. Første hold kl. 10 - 11.30 og derefter 11.30 - 13. Når du har deltaget i DEMOen, opnår du rettighed til at booke boldmaskinen. Den rettighed vil derefter blive knyttet til dit medlemsskab. Og det vil kun være disse medlemmer, der kan booke maskinen. Tilmelding til de to hold DEMO med Frank sker via MemberLink. Du har vel fået hentet app´en. GOD FORNØJELSE. 

Vedhæftede filer