Skive Tennisklub glæder sig til at byde velkommen til en spændende dag med turneringstennis, når vi afholder en Comwell Sommer Tour kategori 4 senior turnering søndag den 3. maj.
Turneringen samler i alt 15 deltagere i herre- og damesingle, og der er lagt op til masser af gode kampe, højt niveau og en hyggelig atmosfære på anlægget. Publikum er meget velkomne til at kigge forbi og støtte spillerne.
Vi ser frem til en dag med godt vejr, stærkt spil og god klubstemning.
Vel mødt i Skive Tennisklub!