Morten Bach er igen blevet jysk mester - STORT TIL LYKKE

25. maj 2025 16:24 , af Asbjørn Nordam

Morten Bach kan det kommende år skrive JYSK MESTER på visitkortet. Han har prøvet det før, og nu skete det igen.  Morten vandt trods plaget det meste af kampen af en skade i foden i en forrygende dramatisk og spændende afslutning finalen ved de jyske mesterskaber for veteraner i Kolding 6-3, 2-6, 13-11 over Morten Nielsen, Risskov. Hele klubben ønsker stort til lykke og hejser flaget.

Morten var også i finalen i herredouble, men med makkeren Mikkel Hald blev det bla. pga den skadede fod, som hæmmede Morten meget, til et klart nederlag.

Mikkel Hald blev sammen med makkeren Marianne Guldmann knebne vindere i seminfinalen i mixeddouble over Ann og Peter Dueholm. Også her skulle spillerne helt ud i en matchtiebreak før vinderne kunne gå i finalen med 6-3, 6-7, 11-9.

På grund af regnvejret måtte finaleprogrammet afvikles indendørs. Men her gælder det jo også for spillerne om at være ændringsparate.