POKALMATCH Skive Tennis Klub ⚔ Viborg Lawn Tennis Forening

4. maj 2026 12:00 , af Morten Bach

Vi forsætter den traditionsrige pokalmatch mellem STK og VLTF, og i år er det STK der byder velkommen. Selvom det er ”opvarmning” til udendørssæsonens holdturnering, så er der også noget prestige forbundet med matchen og den eftertragtede pokal som VLTF’s spillere sidste år genvandt på hjemmebanen.


Der spilles i alt 21 tællende kampe – så Pokalmatchen kan få en vinder:
8 x HS 6 x DS 3 x HD 2 x DD 2 x MD


Kampene afvikles på STK ‘s anlæg over ca. 3 runder på 6-7 baner. Der er mulighed for at klæde om, se tennis, samt selvfølgelig heppe på sine med- og modspillere. Kom og hep med, det bliver en festlig dag.

Program for dagen er:
11:00             Ankomst til STK - fælles opvarmning på banerne
11:20-11:30   Klargøring af banerne til 1. runde
11:30-11:40   Fælles velkomst ved VLTF’s & STK’s holdkaptajner for alle deltagere og spillere
Præsentation af kampregler (1 kamp er 3 sæt, MTB i 3. sæt – Head Tour XT-bolde)
11:45-xx.       Kampstart 1. runde’s spillere og fordeling på banerne
Ca. 13:30-xx. Opstart på alle baner – 2. runde (sættes løbende i gang)
Ca. 15:30-xx. Opstart på alle baner – 3. runde (sættes løbende i gang)
Ca. 17:30      Vi forventer pokaloverrækkelse samt overrækkelse af Pokalfighter prisen

Alle er velkomne på anlægget for at skabe den gode, intense pokalstemning

Mad og Snacks:
Der vil være snacks og mad i løbet af dagen i klubhuset, så kan spillerne selv gå til og fra efter eget ønske
Vi ser frem til en meget spændende og hyggelig tennisdag på anlægget

Tennis hilsner
SKIVE TENNIS KLUB