Skives herrer i 1. division tog en kneben sejr med hjem fra AGF - 4-3 i GMTB. Det blev en meget lige match, der begyndte med 1-1 efter de to doubler. Kristian og Tobias vinder sikkert, mens Emil og Dennis i en meget lige match taber 10-6 i MTB. Kristian taber og Dennis vinder klart, og Emil, efter at have taget andet sæt 6-1, må se sig slået 10-7 i MTB. AGF var foran 3-2 da Tobias på 1. singlen udlignede og bragte matchen ud i golden match tie-break. Her var ingen tvivl om udfaldet. Vores første double, som også havde vundet deres match klart, gentog successen. For nogle år siden havde Skive i en 3-årsperiode en fantastisk statistik, idet vore spillere vandt mere end 80% af de såkaldte match tiebreaks. Den statistik er desværre dalende, og tabet af de to MTB mod AGF gjorde resultatet tæt. Næste match inden sommerferien er ude mod TC Odense. Der skal gerne ”noget” med hjem, hvis Skive skal kravle over nedrykningsstregen.
DTF har i en måneds tid kæmpet med at få det elektroniske system til at registrere resultaterne af GMTB, så de der går ind på DTF Tournament Software skal lige væbne sig med tålmodighed, da stillingerne ikke er helt korrekt opdaterede. https://dtf.tournamentsoftware.com/league/6EE094D8-17A7-4CF2-9F1E-3B478EF4742C/team-match/6823
2.holdet var i Aalborg og mødte Aalborg Østre. Det blev en match, hvor vores to første singler Nicklas og Lasse begge taber første sæt, vender kampene ved sikkert at tage andet sæt, for så at tabe begge matcher i match tiebreak. De tog ”hævn” ved at vinde doublen tilsvarende. Adis og Preben måtte se sig slået af stærkere modstandere, så Aalborg Østre hev sejren i land. https://dtf.tournamentsoftware.com/league/6EE094D8-17A7-4CF2-9F1E-3B478EF4742C/team-match/6014
Skives herrehold skal på kryds og tværs møde Aalborg Østre i de forskellige rækker, så nu kan vi begynde at måle os direkte mod dem. Første stik gik til Aalborg, men de to klubbers 3.-hold mødes mandag kl. 10.00. Du skulle komme ned og støtte vores spillere.