JTU træningscamp i Skive på søndag blev hurtig besat

13. januar 2026 10:02 , af Asbjørn Nordam

Jysk Tennis Union, JTU har hen over inde-sæsonen mange unions-træningssamlinger for de forskellige kategorier af spillere. Unionen har spurgt, om ikke Skive kunne tænke sig at lægge halgulv til nogle træningssamlinger. Og klubben har med det samme svaret JA TAK. Den første samling kommer søndag formiddag. Og lige så snart den var lagt op på JTUs oversigt, var den fuldt belagt. Træner er vores egen Jens. Og der er allerede nu planer om yderligere to JTU træningssamlinger i Skive de kommende måneder. Det er ikke kun JTU, men også vores hovedorganisation DTF, der har forventninger til, at Skive bliver omdrejningspunkt for flere aktiviteter, turneringer mm. Vi glæder os til at være med. Men hvis alle opgaver skal lykkes, så kræver det, at der er frivillige til at gennemføre dem. Det tror vi, at vores klub har.