Kære medlemmer,
Skive Tennisklub søger et nyt bestyrelsesmedlem – og måske er det dig, vi leder efter.
Vi har brug for en engageret person, der har lyst til at være med til at udvikle klubben og styrke vores fællesskab. Rollen har primært fokus på junioraktiviteter samt lidt hjælp til kommunikation og PR.
Opgaverne indebærer blandt andet:
Junioraktiviteter
Planlægning og udvikling af aktiviteter for børn og unge
Hjælpe med at skabe et godt miljø for vores juniorspillere
Bidrage til arrangementer og aktiviteter for juniorafdelingen
Arbejde med fastholdelse og rekruttering af nye juniorspillere
Kommunikation og PR (i mindre omfang)
Hjælpe med at formidle klubbens aktiviteter på hjemmeside og sociale medier
Bidrage til at synliggøre klubbens juniorliv i lokalområdet
Du bliver en del af en engageret bestyrelse, hvor vi arbejder tæt sammen og hjælper hinanden. Opgaverne fordeles, så de passer til tid og kompetencer.
Du behøver ikke være ekspert – det vigtigste er, at du har lyst til at engagere dig og gøre en forskel.
Har du interesse eller spørgsmål, så tag fat i en fra bestyrelsen til en uforpligtende snak.
Vi håber, at en af jer har lyst til at være med til at løfte opgaven og være med til at udvikle vores juniorafdeling og sikre den fortsatte udvikling af klubben 🎾
Bestyrelsen