Kære alle medlemmer.
Der var sol på himlen, tennis på det røde grus, og god tennissnak både på og uden for banerne.
SSTU – Skive Tennis Klubs Turnerings og Spillerudvalg havde inviteret til ”åbent hus” for alle i klubben til at slutte forsommer sæsonen af med hygge og samvær.
Der var både drills og grin, forrygende flugtninger og smarte smash. En blanding af turneringsspillere, veteraner og motionister hygge sammen i tie-breaks og triumfer. De seriøse turneringsspillere trænede til weekendens kommende holdkampe imens motionisterne spillede doubledramaer med drop-shots.
Efterfølgende blev grillen tændt og der var hygge i vores dejlige klubhus efterfølgende. Tak til jer alle som deltog og var med til at gøre arrangementet en succes. Det vil vi helt sikkert gentage. Det var hyggeligt, højlydt og blev for nogle også lidt halvsent.
Vi glæder os allerede nu til sæsonafslutnings festen i september. Her kan vi igen få smil på læben og igen en ”lille dans” ved grillen.
🎾☀🍺 Game – Set - Grill 🏆🥇🎾
Med Venlig Hilsen / Best regards Morten Bach