Camilla Brath Bach, suveræn jysk mester, så er tennisåret I gang
Ved de netop overståede jyske veteranmesterskaber vandt Camilla med flot tennis sin række ved i finalen af besejre Pia Østergaard, Mørke IF med 6-1 7-5. Der var aldrig tvivl om udfaldet. Camilla har dermed som jysk mester sat barren højt for det kommende tennisår i STK. Morten Bach tabte finalen 4-6 0-6 til topseedede Rasmus Borgquist, men havde forinden vundet nogle fantastiske matcher, først over JTU´s nyansatte konsulent Troels R. Klausen, Silkeborg og derpå i en sensationel lang og dramatisk match-tiebreak 17-15 over Jan-Erik Ørum Pedersen. Camilla og Morten spillede derpå mixfinale. Efter at have tabt første sæt 0-6 vendte de kampen ved at tage 2. sæt sikkert 6-2. Men med mindst mulige margin lykkedes det modstanderparret Charlotte Hagstrøm/Mikkel Hald at vinde 10-8 og hjemtage tage mix mesterskabet.
Men fantastisk flot JM af Camilla og Morten. I det hele taget viste et stort hold af STK veteraner ”flaget”, og det lover godt for fortsættelsen. Nu følger kommende weekend åbningen af anden runde af holdturneringen, og alle Skives hold skal i spil.