Hvordan er det at begynde til tennis som voksen? Vi har spurgt Steffen Pedersen, Mads Kristensen, Claudio Passilongo, Agnes Kiss og et femte medlem, som ønsker at være anonym, om deres første tid på banen.
De deler ærligt deres oplevelser med teknik, fællesskab, udfordringer og de sjove øjeblikke undervejs.
1. Hvad var sværest i begyndelsen: teknikken, konditionen eller at huske reglerne?
Steffen: Jeg kommer fra padel, så reglerne ligner meget. Teknikken var - og er - sværest. Jeg aner stadig ikke hvad jeg laver på banen…
Mads: For mig var det teknik som var det sværeste at få bugt med, og det er det stadig.
Claudio: Jeg synes, at det sværest har været (og stadigvæk er) at gå i gang med at serve. Det kraver en særlig teknik, som jeg endnu ikke har.
Agnes: Det sværeste er teknikken og koncentrationen. Jeg tænkte ikke, at tennis er lige så meget en psykisk som en fysisk sport.
Anonym: For mig var det konditionen og ømme muskler.
2. Hvad har været den største udfordring ved at starte til tennis som voksen?
Steffen: Den største udfordring har været, at der ikke var fællestræning for begyndere. Efter introforløbet kunne man tage til Tirsdagsturnering. Som ny har man ikke et netværk af spillere at trække på.
Mads: Det er med at finde tiden til at få spillet en masse og blive god til det. Det er ikke nemt med fuldtidsjob. Samt at være enlig far hver anden uge.
Claudio: For mig handler det om at være i god fysisk form. Når bolden er for langt væk, giver jeg op med at forsøge at ramme den.
Agnes: Dengang jeg startede, var der ingen voksentræning, kun 7–8 gange i foråret. Det er meget svært at finde makkere, og tirsdagsturneringen er svær for en voksen nybegynder, som ikke er så dygtig endnu, men gerne vil lære.
Anonym: Det var nok at lære de gamle medlemmer at kende.
3. Hvornår gik det op for dig, at tennis er hårdere end det ser ud på tv?
Steffen: Det var jeg klar over inden jeg startede til tennis😊.
Claudio: Det lader til, at de store tennismestre gør det umulige let, men når jeg prøver at efterligne dem, ender det nærmest som en katastrofe. Det er det sjove ved det: man bliver aldrig træt, fordi der er så meget at lære...
Agnes: Jeg vidste godt, at det professionelle niveau er meget svært, men jeg var ikke klar over, at det tager så lang tid at lære tennis på motionsniveau. Det er en never-ending story. 😊
Anonym: Det var da jeg spillede mod nogle som er meget bedre end en selv. Der kunne jeg mærke at min kondi ikke kunne følge med.
4. Har du haft et øjeblik på banen, som var mere komisk end elegant?
Steffen: Nej. Jeg benægter alt.
Mads: Det har jeg vist haft nogle gange hvor jeg har jagtet en bold og endte med at falde efter jeg har slået til bolden😊.
Agnes: Ja, da jeg knækkede min tand med en meget dum og dårlig bevægelse, men Victoria og jeg fik os et godt grin og fortsatte med at spille.
5. Hvordan var det at møde op første gang – kendte du nogen på forhånd?
Steffen: Jeg kendte ingen i klubben da jeg meldte mig ind. Der er altid godt humør på Frank A’s intro- og træningshold, så det var en god oplevelse at møde op til den første intro og træning.
Mads: For mig var det fint da Steffen tog mig med for at prøve det et par gange og derefter også til træning, hvor jeg så meldte mig ind i klubben.
Claudio: Jeg kendte en (Christian) som fortalte meget godt om tennisklubben-. Og jeg er meget glad at jeg er blevet introduceret til det.
Anonym: Jeg kendte ikke nogen i forvejen og det var et godt initiativ man lavede med at lave et forløb for nybegynder / nystartet
6. Hvornår begyndte du at føle dig som en del af klubben?
Steffen: Da vi fik samlet en gruppe begyndere til at spille og træne. Tak til Agnes for den indsats.
Mads: Eftersom jeg fulgte med Steffen, blev jeg hurtigt introduceret til nogle af de andre begyndere, samt andre, som har spillet i længere tid. Så det synes jeg, jeg kom rimelig hurtigt til at opleve.
Claudio: Fra starten (i august måned).
Agnes: Efter jeg begyndte at deltage i Tirsdagsturneringen, var alle så tålmodige over for mig som begynder.
Anonym: Nok et lille år efter, da jeg lærte folk bedre at kende.
7. Hvad er det bedste ved klublivet (ud over kaffen)?
Steffen: Vi har et sted man kan komme i tide og utide – om man vil spille eller bare kigge på eller blot mødes – der er gode faciliteter til begge dele.
Mads: Jeg synes det er dejligt at man kan snakke sammen og sidde og hygge for eksempel om sommeren i klubbens faciliteter.
Claudio: Mennesker. De er meget imødekomme. Det er megasjovt at komme til klubben og få en snak efter (og før) vi spiller.
Agnes: Jeg er meget glad for vores begynder-/letøvet-gruppe og for vores nye anlæg. Jeg synes, det er et megahyggeligt sted.
Anonym: At der er tid til at få baner udenfor, når man ønsker det. Selvfølgelig også folk i klubben. Der er mange ildsjæle, som gør rigtig meget for klubben.
8. Er der en klubtradition, træning eller social aktivitet, du især har lagt mærke til?
Steffen: Tirsdagsturnering og Drop-In tennis er de to arrangementer der egner sig godt til nyere spillere, da det giver en indgangsbillet til at møde nogle af klubbens medlemmer.
Mads: Nej ikke rigtigt. Det eneste skulle være super senior, som er blevet bygget godt og solidt op i klubben.
Agnes: Jeg synes, at Tirsdagsturneringen er et rigtig godt udgangspunkt for at lære andre medlemmer at kende.
9. Hvis du skulle give ét råd til nye voksne medlemmer, hvad skulle det så være?
Steffen: Kom med til de åbne aktiviteter som Tirsdagsturnering og Drop-in, i vil opleve at mange øvede er i stand til at vise hensyn til nye spillere og deres niveau.
Mads: Kom afsted til så meget træning du kan. Mød nye mennesker og have det sjovt. Husk at varme godt op, så du undgår skade😊
Claudio: Kom bar og spille.
Agnes: En masse træning med Frank og Frank 😊. Vær proaktiv, mød andre medlemmer, og spil så meget som muligt ud over træningen.
Anonym: Tag selv initiativ for tale med gamle medlemmer.
