Skives 1. DIV herrer vandt 4-3 mod AGF, men Liga 2-holdet tabte 0-6 i Ålborg Øst

8. juni 2025 07:24 , af Asbjørn Nordam

Skives herrer i 1. division tog en kneben sejr med hjem fra AGF - 4-3 i GMTB. Det blev en meget lige match, der begyndte med 1-1 efter de to doubler. Kristian og Tobias vinder sikkert, mens Emil og Dennis i en meget lige match taber 10-6 i MTB. Kristian taber og Dennis vinder klart, og Emil, efter at have taget andet sæt 6-1, må se sig slået 10-7 i MTB. AGF var foran 3-2 da Tobias på 1. singlen udlignede og bragte matchen ud i golden match tie-break. Her var ingen tvivl om udfaldet. Vores første double, som også havde vundet deres match klart, gentog successen. For nogle år siden havde Skive i en 3-årsperiode  en fantastisk statistik, idet vore spillere vandt mere end 80% af de såkaldte match tiebreaks. Den statistik er desværre dalende, og tabet af de to MTB mod AGF gjorde resultatet tæt. Næste match inden sommerferien er ude mod TC Odense. Der skal gerne ”noget” med hjem, hvis Skive skal kravle over nedrykningsstregen.

DTF har i en måneds tid kæmpet med at få det elektroniske system til at registrere resultaterne af GMTB, så de der går ind på DTF Tournament Software skal lige væbne sig med tålmodighed, da stillingerne ikke er helt korrekt opdaterede. https://dtf.tournamentsoftware.com/league/6EE094D8-17A7-4CF2-9F1E-3B478EF4742C/team-match/6823

Liga 2 holdets kaptajn Preben har sendt følgende lille kamp rapport.
Ålborg Østre tog lørdag imod STK liga 2 hold på deres baner i Ålborg. Kampen blev en stor udfordring for Skive holdet.
Skive taber 0-6, og det kunne jo umiddelbart lyde som en ren afklapser. Men nærlæser man de enkelte resultater, finder man ud af, at det alligevel blev en tæt holdkamp. Specielt skal fremhæves Nicklas og Lasse, som allerede nu udgør den unge stærke stamme, som er nødvendigt for holdet i denne sæson. Både i deres 1HD og i begge deres individuelle singler (1HS og 2HS) kæmpede de fremragende, og alt måtte ud i afgørende match-tiebreaks, som uheldigvis faldt ud til Ålborg holdets fordel. 3HS og 4HS (Adis og Preben) var overmatchede i deres kampe, og det kunne tydeligt ses på resultaterne. Næste kamp er hjemmekamp den 21/6. De enkelte resultater her: https://dtf.tournamentsoftware.com/league/6EE094D8-17A7-4CF2-9F1E-3B478EF4742C/team-match/6014

Skives herrehold skal på kryds og tværs møde Aalborg Østre i de forskellige rækker, så nu kan vi begynde at måle os direkte mod dem. Første stik gik til Aalborg, men de to klubbers 3.-hold mødes mandag kl. 10.00. Du skulle komme ned og støtte vores spillere.