Med nogle ugers forsinkelse skulle Skives damer i 2. division nu endelig tage hul på sæsonen - troede vi. I første runde skulle holdet have mødt Aars. Men efter forgæves at have søgt at placere matchen, kom meddelelsen, at Aars har trukket sit hold ud. Så skulle Hjørring være kommet på besøg søndag 8. juni. Men holdet blev ramt af nogle afbud pga sygdom/skader. Hvornår Skives damer kommer i kamp må afvente. Officielt er næste match på lørdag den 21. juni hjemme mod Chang. Vi kommer med net, så snart aftalerne indløber.