Bedst når det gælder, kunne vi fristes til at sige om den match der udspillede sig på klubben fredag aften. Herrerne på 1.-holdet slog gæstende Aaborg Østre TK 4-3 efter GMTB. Stort tillykke herfra med det meget flotte resultat.
Michael Mogensen melder om "en helstøbt holdpræstation. At slå AØT, som vi gennem årene i øvrigt har haft så mange spændende kampe mod, og som aktuelt besætter 2. pladsen i 1. Division, er rigtig flot. Kampen indeholdt alle de ingredienser, der skal til for at gå over i “STK-historiebøgerne” - spænding, nerve, intensitet, drama og ikke mindst rigtig flot spil. Eneste lille minus - endnu flere skulle have haft fornøjelsen af at opleve denne seværdige match" https://dtf.tournamentsoftware.com/league/6EE094D8-17A7-4CF2-9F1E-3B478EF4742C/team-match/6824