Flere finaler, mange semifinaler, flere vundne end tabte match tiebreaks. Der er rigtig meget at glæde sig over.
Morten og Camilla er i singlefinalerne. Morten besejrede i kvartfinalen Troels Klausen, Silkeborg 6-1,6-4. Semifinalen mod Jan-Erik Ørum Petersen blev tæt og i en af de længste match tiebreaks, der er spillet, tog Morten sejren og finalepladsen 6-3,3-6,17-15. I finalen venter topseedede Rasmus Borgquist.
Camilla vandt klar sin semifinalen over Merete fra ØBG Silkeborg, og spiller finale mod Pia Østergaard, Mørke IF
Morten og Camilla spiller også finale i mix.
I HS 70/75 tabte Jens Thøgersen og Aage Christiansen i første runde, mens Jens Johansen pga. afbud endte med at spille første kamp i semifinalen, og her blev han slået af Per Barnung, Risskov.
Carsten Mark tabte sin kvartfinale i HS yderst knebent til Morten Pedersen, der tog sig af afgørende match tiebreak.
Bent Jespersen vandt klart sin kvartfinale over John Rasmussen, men løb i semifinalen ind i den mangedobbelte mester og landsholdsspiller Alan Rasmussen, og det blev endestationen for Bent. Men flot at komme til semifinalen.
Carsten M. spillede HD med Jens J. Efter at have tabt første sæt i kvartfinalen 0-6 vendte de kampen og vandt 6-1 i andet sæt og klart 10-2 i match tiebreak. Godt gået. I semifinalen blev de overgået af Christian Allkjær/Joachim Kempe.
Ann og Peter Dueholm tabte kvartfinalen i mix. Peter spillede i HD med Jan fra ATK, og det blev en god, medrivende kamp mod et godt par fra Sønderborg, som vandt den afgørende match tiebreak.
Jonna Ø og Jens T mødte i første kamp, som var en semifinale i MD65 det topseedede par med et nederlag til følge.
Ann og Jonna Østergaard vandt en tæt kvartfinale i DD, men tabte derpå semifinalen til det topseedede par.