Vi har løbende på hjemmesiden orienteret om, at træning og turnering i dansk børne- og unge-tennis fremover har nye forudsætninger, metoder og konkurrenceformer. Der har været gennemført kurser og præsentationer online, og DTF har løbende indsamlet erfaringer i en udviklingsperiode, som Skive TK, i kraft af vores træner Jens, har deltaget i. Nu er lanceringen i gang, og det er lykkedes at få et kursus til vores klub den 30. september i vores hal. Foreløbig har 4 af vore egne trænere tilmeldt sig. Alle trænere/ledere, der i fremtiden skal træne og afholde turneringer for børn og unge i tennis, SKAL arbejde efter disse nye retningslinjer. Børnene bliver udstyret med deres personlige kort, hvor de selv, deres trænere og forældre kan følge udviklingen både på det tennismæssige område, men også på det turneringsmæssige. Hvis du vil læse seneste, bla om kurset i Skive, så er her links.
https://tennis.dk/saadan-kommer-din-klub-i-gang-med-tenniskids/