I idrætsundervisningen på gymnasiet, bliver de unge introduceret til forskellige idrætsgrene. I disse uger kommer en klasse fra Skive Gymnasium på besøg i klubben fem gange. Ingen af de unge, der var med tirsdag, havde prøvet tennis før. Men som det altid viser sig, så er der flere, der allerede efter lidt opvarmning, og kort instruktion om at holde på ketcheren og føre slagene igennem, er i stand til at serve og spille med røde og orange bolde. Måske vil der efter de fem besøg være nogle, der kunne tænke sig at fortsætte spillet?